Hit Fit Dance


Hit Fit Dance er ikke bare en almindelig forbrændingstime. Vi har taget udgangspunkt i musikken og den dansestil som var fremme på det givne tidspunkt. Vi danser rock'n roll til 50-ernes rockede rytmer. Twist til 60-ernes Beatles. 70-ernes discotrin i bedste John Travolta stil. Pop og grandprix fest fra 80-erne, samt de mere moderne funk og showdance moves fra 00-erne og 10-erne. Alle de største hits er med, og det er svært ikke at skråle med på sangene, der brager ud af højttalerne!

En Hit Fit Dance time er for alle aldre og alle niveauer, da der vil være musik og trin for enhver smag. Så glæd dig til en super varm og lærerig dansetime, hvor både pulsen og humøret ryger helt i top.... - det kan ikke undgåes...!!

Koreografierne er forholdsvis simple, så eleverne ikke behøver at få dem gennemgået først, men derimod blot følge med instruktøreren. Undervisningen gør det muligt for hver enkelt elev at give den ekstra gas med det fysiske eller udføre flere detaljer af koreografien, udfra deres egne fysiske eller tekniske evner. På denne måde bliver det både udfordrende og hårdt for alle elever allerede ved den første undervisningsgang.
 
Instruktør i Pardans for begyndere samt Hit Fit er Christian Wichman.
Erfaren danser og danseinstruktør med masser af positiv energi.


 
 

Køb og booking

Køb abonnement til DGI Badet, Motionscenter og Fitnesshold.
Køb klippekort til DGI Badet, Motionscenter og Fitnesshold.
Book plads på Fitnesshold og vandaktiviteter.
Book lokaler, haller og badmintonbaner.
Bemærk - ingen oprettelsesgebyr ved køb af abonnement.

Booking

Skolemad

Så er vi klar med en ny model for skolemad til Aabybro Skole med opstart  efter vinterferien.
Der er model for skolemad til både yngste og ældste afd.
Der er mulighed for en god rabat ved bestilling til flere dage.
Klik ind her og bestil din skolemad.

Skolemad