sundhedsidræt DGI huset Aabybro, rygtræning og seniortræning

Få overskud til hverdagen som senior.
DGI huset er del af projekt Sundhedsidræt og tilbyder derfor træning når din fysionterapeut, læge eller kiropraktor har sagt du skal til at træne på egen hånd. Vi træner med dig og vejleder dig omkring din træning. Du træner sammen med en gruppe mennesker med med lign. helbredsmæssige udfordringer og får derved et fælleskab med andre som kender til din situation.

Rygtræning starter torsdag d. 7. september kl. 17.15-18.30 og 15 uger frem.
DGI sundhedsidræt rygtræning er målrettet for personer med forskellige rygproblemer, hvor læge, kiropraktor eller fysioterapeut har anbefalet rygtræning. 15 ugers skræddersyet forløb.
Indhold på rygtræning
Hver træningsgang består af 7 dele, der giver deltagerne kendskab til mange dimensioner af træning af ryggen. Udover arbejdet med de forskellige øvelser, får deltagerne forståelse for kroppen og ryggen og lærer at forholde sig til at træne med kroniske smerter. Forløbet beskæftiger sig også med kost og ernærings betydning for sundhed og træning. På holdet vil deltagerne opleve motivation som en vigtig del af forløbet. Instruktørerne underviser i, hvad motivation er, og hvordan vi bedst vedligeholder den, når vi er udfordret af smerter og nedsat mobilitet.
Da deltagerne kommer med forskellige rygproblemer og forudsætninger for træning tilpasser Henrik, din certificerede ryginstruktør, træningen til den enkelte deltagers fysik. Der er lagt op til hjemmetræning, da du skal træne din ryg mere end den ene gang om ugen. Deltagerne kan købe et hæfte i DGI huset med øvelserne til hjemmetræning. 


Det er aldrig for sent at begynde at træne. 

Seniortræning starter fredag d. 8. september kl. 9.30-11.00 
DGI Sundhedsidræt Seniortræning giver seniorer de bedste muligheder for at tackle dagligdagens fysiske udfordringer og gør det lettere at leve et aktivt liv. Træningsforløbet er for seniorer, der har ingen eller lettere bevægelsesproblemer eller som har problemer med kronisk sygdom og er blevet anbefalet træning af læge, fysioterapeut eller kiropraktor.

Indhold på seniortræning
DGI Sundhedsidræt Seniortræning er et skræddersyet 15 ugers træningsforløb, hvor der trænes 90 minutter 1 gang om ugen. Erfarne instruktører sørger for, at øvelser og træning passer til den enkelte deltagers fysik.
Deltagerne får forbedret muskelstyrke og muskeludholdenhed, kondition, stabilitet, koordination, balance og reaktionsevner.
Deltagerne får forståelse for, hvordan kroppen forandres med alderen.
Deltagerne lærer, hvad det vil sige at være i smerte, og hvordan smerter ofte kan mindskes ved fysisk aktivitet.
Forløbet giver mulighed erfaringsudveksling og et stærkt fællesskab deltagerne imellem.
Forløbet har fokus på vedligeholdelse af motivation og nye træningsvaner.
Da deltagerne kommer med forskellige forudsætninger for at træne, tilpasser din certificerede instruktør Lise, træningen, så alle deltagere kan være med.
Der er lagt op til hjemmetræning, da du skal træne din krop mere end den ene gang om ugen. Deltagerne kan købe et hæfte i DGI huset med øvelserne til hjemmetræning. 

Kredsløbstræning - starter mandag d. 11. sep kl. 16.30-18. Forløbet varer 14 uger.
Kredsløbstræning - starter onsdag d. 6. sep kl. 10.-11.30. Forløbet varer 14 uger.

DGI Sundhedsidræt Kredsløbstræning henvender sig specielt til mennesker med kredsløbsrelaterede sygdomme eller udfordringer. Det kan være mennesker med kroniske sygdomme som hjertekarsygdomme, diabetes og KOL (Kronisk Obstruktiv Lunge- sygdom), hjerteinsufficiens, åreforkalkning, forhøjet blodtryk eller overvægtige der ønsker hjælp til en mere aktiv hverdag (forløbet har ikke til formål at skabe vægttab). Med et forløb i DGI Sundhedsidræt Kredsløbstræning kan deltagerne opnå en forbedret sundhedstilstand og føle forøget livskvalitet.

Deltagerne bliver testet ved træningens start, midtvejs og ved træningens afslutning. De indledende test viser noget om det fysiske udgangspunkt. Midtvejs- og sluttestene viser den fysiske fremgang, som deltagerne opnår undervejs i forløbet.

Vil du læse mere om projektsundhedidræt: http://www.dgi.dk/sundhedsidraet/pressemeddelelser/

 

Køb og booking

Køb abonnement til DGI Badet, Motionscenter og Fitnesshold.
Køb klippekort til DGI Badet, Motionscenter og Fitnesshold.
Book plads på Fitnesshold og vandaktiviteter.
Book lokaler, haller og badmintonbaner.
Bemærk - ingen oprettelsesgebyr ved køb af abonnement.


Booking

Skolemad

Klik ind her og bestil din skolemad.
Menuerne skifter løbende, og er sammensat af gode og sunde råvarer, således du er sikret en energirig og varierende kost.
Der er mulighed for en god rabat ved bestilling til flere dage.


Skolemad