๐—›๐˜ƒ๐—ฎ๐—ฑ ๐—˜๐—ฅ ๐—ด๐—ผ๐—ฑ ๐—ต๐—ทรฆ๐—น๐—ฝ, ๐—ปรฅ๐—ฟ ๐—น๐—ถ๐˜ƒ๐—ฒ๐˜ ๐—ดรธ๐—ฟ ๐—ผ๐—ป๐—ฑ๐˜?

Af

DGI Huset Aabybro

september 8, 2025

๐—™๐—ผ๐—ฟ๐—ฒ๐—ฑ๐—ฟ๐—ฎ๐—ด ๐—บ๐—ฒ๐—ฑ ๐—ฅ๐˜‚๐˜๐—ต ร˜๐˜€๐˜๐—ฒ๐—ฟ๐—ด๐—ฎ๐—ฎ๐—ฟ๐—ฑ ๐—ถ ๐——๐—š๐—œ ๐—›๐˜‚๐˜€๐—ฒ๐˜ โ€“ ๐—ถ ๐˜€๐—ฎ๐—บ๐—ฎ๐—ฟ๐—ฏ๐—ฒ๐—ท๐—ฑ๐—ฒ ๐—บ๐—ฒ๐—ฑ ๐—Ÿ๐—ข๐—™

De fleste af os vil hjertens gerne hjรฆlpe, nรฅr nogen i vores nรฆrhed rammes af sorg eller krise. Men hvad er egentlig god hjรฆlp โ€“ og hvornรฅr risikerer vi, trods de bedste intentioner, at gรธre det vรฆrre?

Ruth ร˜stergaard har gennem 20 รฅr vรฆret hospitalsprรฆst pรฅ Aalborg Universitetshospital og har haft utallige samtaler med mennesker i livets svรฆreste stunder. I dette foredrag deler hun sine erfaringer med, hvad vi som mennesker virkelig har brug for, nรฅr livet vรฆlter โ€“ og hvad der ikke hjรฆlper.

๐Ÿ—“๏ธ ๐Ÿฎ๐Ÿฑ. ๐˜€๐—ฒ๐—ฝ๐˜๐—ฒ๐—บ๐—ฏ๐—ฒ๐—ฟ ๐—ธ๐—น. ๐Ÿญ๐Ÿณ.๐Ÿฌ๐Ÿฌโ€“๐Ÿญ๐Ÿต.๐Ÿฌ๐Ÿฌ

๐Ÿ“ ๐——๐—š๐—œ ๐—›๐˜‚๐˜€๐—ฒ๐˜ โ€“ ๐—ถ ๐˜€๐—ฎ๐—บ๐—ฎ๐—ฟ๐—ฏ๐—ฒ๐—ท๐—ฑ๐—ฒ ๐—บ๐—ฒ๐—ฑ ๐—Ÿ๐—ข๐—™

๐Ÿ’ต ๐—ฃ๐—ฟ๐—ถ๐˜€: ๐Ÿญ๐Ÿฌ๐Ÿฌ ๐—ธ๐—ฟ. ๐—ถ๐—ป๐—ธ๐—น. ๐—น๐—ถ๐—น๐—น๐—ฒ ๐˜€๐—ฎ๐—ป๐—ฑ๐˜„๐—ถ๐—ฐ๐—ต ๐—ผ๐—ด ๐˜ƒ๐—ฎ๐—ป๐—ฑ

En aften med vigtige perspektiver, hjerterum og refleksion.

๐—ง๐—ถ๐—น๐—บ๐—ฒ๐—น๐—ฑ ๐—ฑ๐—ถ๐—ด ๐˜ƒ๐—ถ๐—ฎ ๐—Ÿ๐—ข๐—™ ๐—ฝรฅ ๐—ป๐—ฒ๐—ฑ๐—ฒ๐—ป๐˜€๐˜รฅ๐—ฒ๐—ป๐—ฑ๐—ฒ ๐—น๐—ถ๐—ป๐—ธ๐Ÿ‘‡

Kรธb her