Brand i DGI Huset Aabybro

SE VIGTIG INFO OM ÅBNING AF MOTIONSCENTER KLIK HER

STATUS Onsdag d. 5. December
GRAND OPENING NYT Motionscenter søndag d. 16. dec.
Se vores facebook, eller klik på ovenstående link, eller er du medlem, så tjek din mail.

 

TATUS Fredag d. 23. November
SE VORES LÆKRE NYE MOTIONSCENTER:
enten på Facebook:

https://www.facebook.com/dgihusetaabybro/videos/281348645918726/

eller her:
https://wetransfer.com/downloads/aac0d36ca27aa7111ddb85e49a9fe85b20181115142838/e94124f7ce3cdfcfaf6878663b2fbfdd20181115142838/515f7a

Nu kan vi...meget snart..invitere dig indenfor i vores nye top lækre motionscenter i DGI Huset Aabybro. Se video der er udviklet i samarbejde med Technogym, og glæd jer til hvad der venter jer, når vi forhåbentlig meget snart, og inden jul, slår dørene op for jer. Hvilken julegave - eller endnu bedre hvilken oplagt julegade ide´ til kæresten, vennen, konen, dine forældre, dig selv eller hinanden. En julegave der kan bruges hele året:-) Vi skriver det præcise åbningstidspunkt til jer, så snart vi kender det. Glæd jer. Det gør vi.:-)Vi takker for jeres forståelse og tålmodighed.


STATUS Tirsdag d. 30. Oktober
Vi beklager at flere af vores kunder har fået den opfattelse at det stadig er muligt at bruge alle faciliteter selvom de ikke har abonnement til den pågældne aktivitet. Det tilbud var kun gældne imens vi manglede afklaring fra forsikringen d. 12. oktober.
Dvs. fra d. 12. okt har vores medlemmer kun adgang til den aktivitet de har betalt for. Bortset fra Motionscenter.


STATUS FREDAG D. 12. Oktober:
Kære medlemmer af DGI Husets motionscenter
Efter to hårde uger med først brand – dernæst rengøring af hele huset – forhandling med forsikringsselskabet og nu strategisk planlægning vedrørende genopførelse af vores kære motionscenter, kan vi endelig give jer en melding. Vi er oprigtigt kede af det der er sket og vi vil sige jer alle mange tak for jeres tålmodighed og forståelse i denne ventetid.

Vi har sammen med forsikringsselskabet nu besluttet at vi sætter alle medlemskaber på standby, som har motionscenter delen koblet på sig, indtil vi igen kan slå dørene op for et nyt og trendsættende motionscenter med nye maskiner og det nye cardio udstyr.

Det vil sige at alle jer som kun har motionscenter abonnement hos os får en forlængelse af jeres abonnement tilsvarende de dage, vi må holde centret lukket. Til alle jer der har et combi medlemskab hvor motionscentret og andre aktiviteter indgår: I kan stadig bruge enten svømmehallen eller deltage på vores inspirerende hold med vores dygtige instruktører, svarende til jeres givne medlemskab. I får tilsvarende kompensation for de dage centret holder lukket. Vi forventer opbygningen af centeret vil tage ca. 2 måneder, men vi vil gøre alt hvad der står i vores magt for at komme hurtigere i mål.
Der er rigtig meget der skal laves og vi vil gøre det ordentligt for jer brugere, og vi ved at I kommer til at savne centeret, så vi skal nok gøre vores bedste for at få det færdigt så hurtigt som muligt, det lover vi!

Vi har her sat et par link ind, for at I kan se hvad I kan glæde jer til, når vi igen slår dørene op for vores nye trendsættende center. VIGTIGT : vi kan ikke love at alt I ser i de forskellige links, kan blive en realitet i vores nye center, men meget af det gør. Vi kan forsikre jer, at vi ikke bare vil nøjes… vi vil nytænke!
Håber I kan løse træningsudfordringen på anden vis i ventetiden og I kan I trøste jer med, at det der venter jer bliver lækkert!
I tilfælde af spørgsmål er I meget velkommen til enten at ringe til os eller komme forbi huset!
Technogym Group Cycle:
https://vimeo.com/235301677
Skillrow:
https://vimeo.com/207777723 (OBS på maskiner, ikke set up)
Climb:
https://vimeo.com/235301644
 
Med Venlig Hilsen
Claus Poulsen
Direktør DGI Huset Aabybro.


STATUS MANDAG D. 8. Oktober; Nyhedsmail til vores medlemmer: Vi beklager hvis ikke alle har modtaget vores mail; men den er blevet bremset af spam filter. Derfor orientering her:
 
Kære gode medlemmer af DGI huset Aabybro.
 
Vi føler os forpligtet til at orientere jer alle omkring situationen efter branden i motionscenteret natten til onsdag d. 3. oktober, da jeres daglige gang og træning i huset på en eller anden vis er påvirket heraf.
 
DGI Huset er i drift
DGI Cafe´en holder åbent og alle haller og mødelokaler fungerer på normal drift.  Vi har arbejdet på højtryk for at klargøre den resterende del huset til brug. Det betyder at svømmehallen og omklædningsfaciliteter hertil fungerer. Dog er damernes sauna lukket, og nedrevet da den var medtaget af sodskader. Der er ikke adgang til stikkontakter i dameomklædningen. Vi arbejder seriøst på at finde en tidshorisont for hvornår motionscenteret kan stå klar til brug. Vi er i dialog med forsikringen for at afstemme hvad vi gør og vi håber på jeres forståelse. Samtidig er vi ved at finde en løsning på hvilken type center, der skal åbne igen og hvordan kan centeret fremstå lækkert og tidssvarende i forhold til jeres behov og ønsker til træningsfaciliteter.
 
Tilbud indtil afklaring
Samtidig har vi forståelse for jeres behov for at vide hvordan den manglende adgang til motionscentret kommer til at påvirke jeres medlemskab. Derfor arbejder vi på at finde en god løsning på, hvordan vi laver den bedste kompensation for jer gode medlemmer. Vi har for at tage bedst hånd om jer medlemmer nu og her, besluttet at de af vores medlemmer, der på nuværende tidspunkt har medlemsskab til Motionscenteret får adgang til alle vores aktiviteter; dvs. svømmehal og holdtræning, indtil vi har en afklaring med forsikringen. Og denne afklaring forventer vi er på plads i løbet af en uges tid. Vi fornyer ikke medlemsskaber til motionscenter pt. Dog til vores øvrige aktiviteter. Vær opmærksom på at i godt kan bruge vores cirkeltræning maskiner i svømmehallen i husets åbningstider. Vi har pt. cirkelhold tirsdag og torsdag morgen. Øvrige hold finder i i vores booking system og på vores hjemmeside.
Processen tager tid, men vi har ønske om at servicere jer bedst muligt, derfor håber vi på jeres tålmodighed og forståelse. Vi udmelder så snart vi har klare svar på ovenstående. Vi laver løbende opdatering på vores facebook side og på vores hjemmeside dgihusetaabybro.dk under NYT/ brand.
 
Det er stadig Direktør Claus Nørgaard Poulsen, der udtaler sig i sagen.
 
God dag til jer alle og vi beklager meget ulejligheden
 
De bedste hilsner
DGI Huset Aabybro


STATUS Lørdag d.6. Oktober:
Jubiiiiii god nyhed kære brugere af huset!

Efter der er blevet knoklet på højtryk kan vi med glæde meddele jer at svømmehallen i morgen er åben igen.

Køb og booking

Køb abonnement til DGI Badet, Motionscenter og Fitnesshold.
Køb klippekort til DGI Badet, Motionscenter og Fitnesshold.
Book plads på Fitnesshold og vandaktiviteter.
Book lokaler, haller og badmintonbaner.
Bemærk - ingen oprettelsesgebyr ved køb af abonnement.


Booking

Skolemad

Klik ind her og bestil din skolemad.
Menuerne skifter løbende, og er sammensat af gode og sunde råvarer, således du er sikret en energirig og varierende kost.
Der er mulighed for en god rabat ved bestilling til flere dage.


Skolemad